CSS

                         

JEG er endelig kommet ordentlig hjem efter en weekends udmattende melt-festival sammen med sofie. 20.000 mennesker samlet på en gammel jern-fabrik langt, langt ude på landet til en tre-dages lang fest. det er et fantastisk sted til en festival og selvom det var koldt og til tider øs-regnede, så fik vi alligevel set noget fantastisk musik:

OM FREDAGEN blev programmet skubbet, så alt musikken var forsinket. det betød at vi måtte udholde helt indtil klokken 4 om morgenen for at se robyn. det var dog søvnunderkudet værd for robyn var virkelig fantastisk! imens solen stod op, så sang robyn alle hendes hits helt ind i hjertet på os. man kan kun have respekt for en kunster, som har kunne lave en så ægte relancering af sig selv. selvom hendes nye album er mindre-mainstream, så stod hun stadig ved sine gamle sange og valgte at synge sit slut 90'er hit show me love til stor glæde for os. robyn var helt klart fredagens higlight!

DA VI ENDELIG omkring klokken 5 kom hjem til vores telt, havde vi fået en ubuden gæst. en meget fuld tysk dreng havde forvildet sig ind i vores telt og lagt sig til at sove. sofie måtte råbe ham ind i hovedet for at få liv i ham. det var lidt sødt alt sammen. vi fik lagt os til at sove og fik nogle timers søvn ind til vores telt blev for varmt og vi måtte opgive at sove videre.... 



SÅ BLEV det lørdag aften og vi begav os igen over til musikken. det blev imidlertid et forærdeligt tordenvejr som varede i over en time og efterlod festivalspladsen i kaos og begyndende muddersump. humøret blev ikke bedre, da vi gik glip af whitest boy alive på  på grund af dårlig planlægning. de havde valgt at putte dem på en forfærdelig lille scene indenfor og da alle ville se erlend öye, så efterlod det indgangen i totalt kaos. både sofie og jeg endte i en kæmpe vandpyt, så vores sko blev gennemblødte. vi opgav at se dem live og tog til takke med en varm kop kaffe og franz ferdinand på den store scene.
vi fik dog humøret tilbage, da vi et par timer senere fik en plads helt forrest til

róisín murphy. hendes hvide trøje var helt gennemsigtig, så hun set i scenelyset var nøgen og hvergang hun spillede en ny sang, så skiftede hun til det ene mere fanatastiske outfit end det andet - altid medfuldt af en lille patchende hat. hun spillede en masse hits og dansede hele scenen i stykker sammen med sine ligeså seje kor-piger. hun er virkelig en ægte diva og hendes musik er endnu mere fantastisk live end på cd. for mig var hun helt klart festivallens højdepunkt og jeg er i hvert fald at se til hendes næste koncert her i berlin. . vi besluttede, at róisín murphy var den perfekte afslutning på aftenen og gik hjem til vores til telt til en velfortjent lur. 

VI VÅGNEDE FØRST rigtigt klokken halv fem om eftermiddagen. festivaller kan virkelig udmatte èn totalt. på 3-dagen var vi en lille smule smadrede og lidt trætte af coke-sniffende englændere og alt for fulde tyske-teenagedrenge. derfor valgte vi at se alle søndagens koncerter siddende. hot chip var en forfærdelig skuffelse. de var ikke rigtigt klare i hovederne, brokkede sig over dårlig lyd og valgt at forlade scenen efter seks numre. heldigvis gjorde hovednavnet björk op for hot chips dårlige optræden. jeg har aldrig været hardcore björkfan og hørt alle hendes album igennem. jeg kender kun hendes hits rigtig godt, så jeg var ret spændt på koncerten søndag aften. hun indfriede i hvert fald alle mine forventninger og leverede det show, som jeg havde håbet på. man kan kun blive imponeret af en kvinde, som kan få selv ordet danke schön til at danne en melodi. desuden sang hun ligeså godt, som jeg havde forestillet mig. et rigtig smukt show og en god afslutning på en festival fyldt med pussy-power. det var virkelig kvinderne som leverede varen på melt 2oo8!!

yours signe,