Min mormor

I går døde min mormor. Det var hverken urimeligt eller chokerende. Måske lyder det hårdt, men det kom nærmere som en lettelse. Hun var meget gammel, havde passeret de 90 år og havde det ikke godt. I sidste måned faldt hun i sin lejlighed og slog sig. På hospitalet fik de skruet hende sammen igen, men derefter var det bare som om hendes gamle krop ikke ville mere. Det var underligt at se hvordan et menneske kan blive mere og mere afkræftet, men stadig gå op i, om papelotterne nu blev sat rigtigt i. Forfængeligheden forsvandt aldrig.
Til sidst havde hun det dog så dårligt, at hun forsvandt længere og længere væk. Hun opdagede ikke engang at min mor kom på besøg.
Det eneste hun ville til sidst var at dø. Selvom hun var meget sejlivet, gav hendes krop alligevel op i går aftes. Det er underligt at jeg aldrig mere skal se hende, men det er rart at vide, at hun har fået fred og at min mor fik taget afsked med hende på en god måde.

Her er tre billeder af min mormor (og morfar i midten) i de glade 40'ere.
image196

Nu vil jeg lige høre den her sang og tænke på min søde mormor.


<3 Sofie


Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0